2023 Menu
45 Kongerigets Tegn 28
Uge 45, 2023
af Rick Joyner
Det, jeg foreslog i sidste uges Ord for ugen, er i modstrid med den måde, de fleste kirker bliver bygget på i dag, men fungerer nogen af disse måder? Indrømmet, der er nogle fremragende kirker i vore dage, men er nogen af dem i det mindste ligesom den, vi læser om i Det Nye Testamente? Er nogen så fulde af Herrens åbenlyse nærvær, at vi ved, at vi vil møde ham, når vi går dertil?
Intet andet er så interessant som vores Skaber, og intet er så spændende som at følge ham. Hvordan kan hans kirke, som formodes at være hans bolig, være kedelig? Hvordan kan de, der burde vandre med Gud, være så eksempelløs og begivenhedsløs? Hvis vi virkelig vandrer med Gud, og Gud er i vores midte, når vi samles, burde intet i denne verden være så spændende, interessant og begivenhedsrig som samlingen af Guds folk. Indtil dette sker, har vi endnu ikke det, vi er kaldet til, og der er intet vigtigere, vi kan gøre med vores liv, end at søge ham og hans bolig.
Det første spørgsmål Jesu disciple stillede var: "Rabbi, hvor bor du?" (se Joh 1:38) Er det ikke stadig det vigtigste spørgsmål? Han vil velsigne mange steder, hvor han ikke vil bo. Han vil endda besøge mennesker og steder, hvor han ikke vil opholde sig. Spørgsmålet stillet af Jesu to første tilhængere, der blev oversat, betød: "Hvor bor du?" Jeg har været velsignet med at opleve adskillige spektakulære besøg fra Herren, men han er ikke længere de steder. Skønt store steder var det ikke der hvor han ville bo.
Hvor bor han? Hvor opholder han sig? Hans svar på deres spørgsmål er nøglen. Han sagde: "Kom og du skal se." I stedet for bare at læse eller høre andres historier om, hvor han boede, kunne de selv se, hvis de fulgte ham. Dette er ikke kun en dyb sandhed; sådan skal vi også leve.
Er det ikke interessant, at Jesus ikke opholdt sig blandt eller endda gik blandt det religiøse samfund? Han boede blandt almuen og omgik med de ringeste og mest trængende. Han døde endda mellem to tyve, hvilket var blandt de ringeste og vigtigste ting, han kunne gøre som menneske. Han boede hvert sted, hvor en stolt person aldrig ville lede efter ham. Søger vi ham på steder, der får os til at have det godt med os selv, steder, hvor vi ikke ville skamme os over at blive set?
Jesus blev født i en stald. På det tidspunkt var det blandt de laveste steder, hvor vi ikke engang ville sætte vores dyr i dag. Det krævede åbenbaring at finde ham dengang, og det gør det stadig. "Visemænd" havde brug for åbenbaring for at finde ham dengang og stadig gør det.
I 1 Kor. 14:26 får vi at vide, at når vi kommer sammen, vil hver enkelt have noget at dele. I hans hus er alle værdsat og forventes at have noget at dele for at opbygge resten. Jesus sagde, som vi behandler selv de mindste af hans små, det er sådan, vi bør behandle ham (se Matt 25:40). Gør vi dette? Hvis vi gjorde det, ville vi måske se, høre og genkende ham mere, når vi er i hans nærhed.
Jeg hævder ikke at være en, der gør dette perfekt, men jeg søger at gøre det. Hvordan er det muligt for hver enkelt at have noget at dele i forsamlingen af hans folk? Det skal være i små grupper. I små grupper kan Herren manifestere sig mere end i nogen stor forsamling. Gjorde Herren ikke nogle af sine største gerninger, som at gå på vandet og mødes med Moses og Elias i små grupper?
Store sammenkomster kan også bruges mægtigt af Herren, ligesom den første kirke i Jerusalem, der mødtes i templet for at høre apostlenes lære, og derefter også mødtes i mindre grupper i huse. Resultatet var, at de alle følte ærefrygt over de store ting, Herren gjorde i deres midte. De sundeste kirker har begge - store fælles samlinger for tilbedelse og høring af vigtig lære og små gruppemøder, for det meste i huse.
Begge har deres plads i det nytestamentlige kirkeliv, så længe Herren selv er i dem. Hvordan vi mødes er vigtig, hvem vi mødes med er vigtigere. Herren elsker at åbenbare sig selv på uventede steder med uventede mennesker, som alle har én ting til fælles – ydmygheden til at lede efter ham der.
Ugens Ord 46
OP